Spring til indhold

Fole - nærhed, sammenhold og dynamik

Historien Piepenbrink Hus Stampemøllevej

Piepenbrinkhus

(Downloade pdf fil her)
Bygget til farverbolig i 1750, farveri var et vandkrævende erhverv, derfor lå det
tæt på åen.
Grevinde Anne Sophie Schack køber huset af Nybølgård i 1760. Gram gods og
Nybølgård havde da bekriget hinanden i 100 år, men efter salget, faldt der ro
over området. Farveriet havde 53 ha jord, som lå i eng og overdrev. I 1880,
plantede Gram gods jorden til og Brogård plantage( opkaldt efter Gelsbrogård,
som for længst er nedrevet) opstår .Plantagen blev skabt i årene 1880-1910.
Den sidste farver, Herman Piepenbrink, lagde navn til huset. Det skete først i
1960, da den nye greve, Jens kom til, og satte navn på alle husene. Vi kender
også Nybølhus, Vester Nybøl, Hindballehus, Krogslund, Havehuset osv. Fole
stampemølle lå nabo til Piepenbrinkhus, lige ved åen. Her stampede man hør til
vadmelstøj, som så blev farvet i Piepenbrink. Carl Jensen og hustru Ane Marie,
flytter ind omkring 1912. Carl er skovarbejder for greven. Lige overfor, ligger
Vester Nybøl, her boede Peter og Kirstine Hansen, med 12 børn. De var ligeledes
skovarbejdere for greven. Hos Carl og Ane, var der 11 børn. Jes Jensen var nr 3.
Han giftede sig i 1963 med Margit Jensen, født Jønsson. Jes arbejdede ligeledes i
skoven. Der var dengang en stald med dyr og et lille stykke jord. Omkring 1981,
sælger greven huset til Birgit og Ole Kærså og Margit og Jes køber hus på Folevej.
Tak til Margit for lån af billeder og info.
Tak til Markus Hansen for info

 

Del på Facebook