Folesangen
Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Kom lad os synge om Sønderjylland
om Fole by og om hjemsstavnsjord.
Nær hedesletter og indlandsklitter
og gamle veje med oldtidsspor.
Og åen snor sig så krum og kroget
i brede enge så milevidt,
hvor lærker synger og cirkler opad
og græs og blomster gror vildt og frit.
Og Præsteskoven med lyse bøge
og gamle ege, der er en rest
fra ulvetider, hvor Farrisskove
tilskumred´ egnen fra øst til vest.
Ved Røde Mose en kilde springer
fra Arrildstid, og en bæk fandt vej,
og strømmen risler og flinten klinger
og poder plukker forglemmigej.
Som vartegn hæver sig over byen
en gammel kirke med klokkeklang,
hvor lyset tændes, hvor orglet toner
og ordet lever i fællessang.
Og glæde gav os forsamlingshuset,
med skønne minder er fyldt hver krog.
Det nationale går dybt i sinde
for Sønderjylland og Dannebrog.
Med lyst til lærdom og mod på livet
en skole er her og hjælper til
ved leg og idræt, ved sport og spejder,
og varigt venskab for dem der vil.
Og nogle rejste ud over havet
og andre fandt sig en stille vig,
ved vår og høst høres fugletrækket
så længselsfyldt over tid og sted.
Og aftenhimlen kan gyldent gløde
som selv det vældige urtidshav,
og stemme sindet til tak og vemod
for gode minder som livet gav.
Gid det må lyse vor dag til ende
med stjerneglimt over skovens hal,
så vi må føle, her har vi hjemme
i Fole, barndommens grønne dal.
Tekst Johanne Thomsen