Spring til indhold

Fole - nærhed, sammenhold og dynamik

Vedtægter Fole Hal

Fole Hal
Aktivitetscenter

Vedtægter
§01- Navn og tilhørssted
Fole Hal, er en selvejende institution med hjemsted i Fole Sogn, Gram kommune
§02- Formål
Institutionens formål er at arbejde for opførelse og drift af en halv hal beliggende ved Fole friskole.
*Hallens formål er at være Foles samlingssted hvor alle aldre og aktiviteter mødes.
*Hallen vil forbedre og udvide de aktivitetsmuligheder der findes i Fole i dag.
Institutionen udøver sin virksomhed gennem bestyrelsen.
§03- Hæftelse og tegning
Institutionen tegnes af den samlede bestyrelse.
 Foreningens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtigelser, for
hvilken alene foreningen hæfter for med respektive formue.
 Foreningens medlemmer har ingen økonomisk forpligtigelse overfor foreningen udover kontingent forpligtelsen
 Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
 Ved køb salg, kaution eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, tegnes foreningen af den
samlede bestyrelse.
 Bidragsydere har ingen andel i institutionens formue eller overskud.
 Bidragsyderne har således intet personligt ansvar for institutionens forpligtelser
§04- Medlemskab
Medlemskab af institutionen har de nuværende medlemmer af foreninger i Fole Sogn.
Nye foreninger kan optages som medlemmer ved godkendelse af bestyrelsen.
Hver myndig medlem kan kun afgive en stemme på generalforsamlingen.
§05- Institutionens drift
Midlerne til opførelse af institutionen søges fremskaffet ved frivillig bidrag, bidrag fra fonde, kommunalt tilskud,
tilskud fra tipsmidlerne, rentefrit lån fra DGI’s lånefond, kreditforeningen o.l samt frivillig arbejdskraft.
Midlerne til driften fremskaffes i form af leje- og reklameindtægter m.m.
Et konstateret overskud af driften tilfalder institutionens og vil kunne henlægges til imødegåeldse af eventuelt
underskud på fremtidige årsregnskaber.
Et overskud kan i øvrigt anvendes til det bedste for institutionens drift efter bestyrelsens beslutning.
§06- Generalforsamling
Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgang af marts måned og indkaldes med et varsel af mindst
14 dage ved bekendtgørelse i den lokale presse.
Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde flg. Punkter:
1. Valg af ordstyrer samt skriftfører
2. Formanden aflægger beretning
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4. budget for det kommende år
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer
7. Valg af suppleanter
8. Evt.
Bestyrelses valg er skriftligt og afgøres ved almindelig stemmeflertal
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamling , skal væreformanden i hænde inden 10 dage før
generalforsamlingen .
Ekstraordinær generalforsamling kan forlanges afholdt af enten 3 bestyrelsesmedlemmer eller 25 % af medlemmerne,
når disse fremsætter begrundet begæring herom indeholdende forslag til dagsorden.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes inden 28 dage efter begæringens fremsættelse.
I øvrigt følges reglerne for ordinær generalforsamling.
Vedtægtsændringer kan kun ske på generalforsamlingerne ved simpel stemmeflertal.
§07- Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 myndige personer, som alle vælges på ordinære generalforsamling. Bestyrelsen skal være
repræsenteret af:
 1 person fra gram kommune(hvis kommunen kræver det)-slettes
 1 person fra Fole Friskole
 1 person fra Fole IF
 2 personer Fole sogn (3 personer hvis kommunen ikke indtræder med et medlem)
De på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode.
Efter 1. år afgår 2 medlemmer ved lodtrækning.
Der vælges 2 suppleanter for en 1 årig periode.
Der vælges 2 revisorer for en 2-årig periode, hvoraf 1 afgår ved lodtrækning ved første generalforsamling.
Der vælges 1 revisorsuppleant for en 1-årig periode.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Konstitueringen sker hvert år på det første bestyrelsesmøde umiddelbart eller senest 14 dage efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan indbyde gæster til sine møder.
§08- Bestyrelsens opgaver
Det er bestyrelsens opgave at forestå institutionens daglige drift og i den forbindelse er bestyrelsen berettiget til at
antage den til enhver tid fornødne arbejdskraft, således at institutionens formål kan opfyldes.
Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, som formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder påkrævet.
Indkaldelsen skal være ledsaget af en dagsorden for mødet.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udarbejde et ordensreglement for institutionens benyttelse og bestyrelsen eller den af
bestyrelsen bemyndigede fører tilsyn med reglementets overholdelse.
Bestyrelsen udarbejder årligt inden den 1. juli et driftsbudget for det kommende regnskabsår og udøver fornøden
budgetkontrol.
Bestyrelsen træffer sin afgørelser ved stemmeflertal.
Beslutningsdygtighed forudsætter dog, at over halvdelen af bestyrelsesmedlemmer er til stede.
I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.
Bestyrelsesmedlemmer er ikke berettiget til at modtage honorarer for deres bestyrelseserhverv i institutionen.
§09- Regnskab
Institutionens regnskabsperiode er 1. januar til 31. december.
Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af institutionens 2 revisorer.
§10- Vedtægtsændringer
Ændringer er nærværende vedtægter kan kun foretages, når de vedtages på en generalforsamling med mindst 2/3 af de
fremmødte stemmeberettigede personer stemmer og såfremt vedtægtsændringerne er bekendtgjort ved varslingen af
generalforsamlingen.
§11- Ophævelse og salg af institutionen
Skulle forholdene stille sig således, at det bliver umuligt eller uønskeligt at opføre institutionen eller fortsætte
institutionens drift, kan 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum,
med ¾ af de fremmødte stemmeberettigede personers stemmer, træffe bestemmelse om institutionens ophør, i hvilket
fald institutionens formue skal anvendes til almennyttige formål i Fole sogn.
Bestyrelsen kan ikke træde tilbage før afviklingen af formue m.v. er effektueret.
Vedtaget Fole d. 22-6-05
Vedtægternes rigtighed bekræftes herved Dato:
Lars Holst Rene Høirup Torben Strømgaard Hansen
Hans Peter Clausen Hans Henrik Carstensen