Månedsarkiv: maj 2014

OK laver sponsoraftale med Fole IF

1031048_261_1200_0_64_803_1070_2
FOLE: Ca. 200 medlemmer af idrætsforeningen Fole IF kan fremover nyde godt af en sponsorafte med energiselskabet OK. Aftalen betyder, at hver gang bilisterne fylder brændstof på bilen, giver OK seks øre per liter brændstof, der tankes, til fordel for klubben. Bilisterne betaler derfor ikke ekstra for at støtte Fole IF.

- Vi søgte fonde og samlede penge ind gennem bl.a. cykelløb og skrotindsamling, og så fik vi endda opført hallen af ulønnet frivilligt arbejde. Det er så vigtigt i et lille landsbysamfund, at man står sammen og giver den en ekstra skalle for at bringe noget ekstra til byen, udtaler bestyrelsesmedlem Hans-Peter Clausen, i en pressemeddelelse fra OK.

Pengene, som samles ind gennem sponsoraftalen hos OK, er endnu ikke øremærket, men klubben har mange områder, som de ønsker at tilgodese og forbedre. “Vi har brug for en masse nyanskaffelse af materialer til klubben, såsom nye bolde og trøjer til vores fodboldspillere og udstyr til vores mange gymnaster, fastslår Hans-Peter Clausen. pto